Spring menu over

Ny lov om tandpleje for 18-21 årige

1. juli 2022 er ordningen om gratis tandplejen blevet udvidet.
Det betyder, at tandpleje nu også er gratis for unge på 18-21 år, der er født fra 1. januar 2004.

Frit valg af tandlæge
Der er frit valg af tandlæge, hvis du er en del af ordningen for de 18-21-årige. Det betyder, at du frit kan vælge, om du vil fortsætte med at gå hos Børne- og Ungdomstandplejen i Hillerød kommune eller hos en privat tandlæge. Serviceniveauet er det samme, om du går kommunalt eller privat.

Vælger du:

  • Hillerød kommunes tandklinik på Carlsbergvej 13 B, 3400 Hillerød, skal du ikke gøre noget. Du vil automatisk blive indkaldt, når det er tid til næste undersøgelse.
  • Privatpraktiserende tandlæge, skal der laves en aftale mellem Hillerød kommune og den private tandlæge, før du kan få vederlagsfri behandling. Aftalen er først gældende, når den er underskrevet af begge parter. Du skal give Tandplejen i Hillerød kommune besked om hvilken tandlæge du vælger - vi skal have både navn og adresse på tandlægen. Dette gøres pr. telefon eller ved at skrive til klinikken. 

Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikken.

 

Hillerød Kommune - logo