Spring menu over

Sådan gør du, hvis tanden er skadet

  • Kontakt tandlæge hurtigst muligt.
    Se, hvem du kan kontakte uden for Tandplejens åbningstid
  • Find tanden og saml den op uden at røre ved roden.
  • Hvis tanden er beskidt, skal den skylles under rindende vand fra vandhanen.
  • Opbevar tanden i munden, i mælk eller evt. i fysiologisk saltvand (findes i større førstehjælpskasser) - ikke i vand fra vandhanen - på vej til tandklinikken.

Husk: Du kan redde en tand, der er slået ud

Kontakt en tandlæge hurtigst muligt.

Se, hvem du kan kontakte uden for Tandplejens åbningstid.

Opbevar tandstykket i munden, i mælk eller evt. i fysiologisk saltvand (findes i større førstehjælpskasser) - ikke i vand fra vandhanen - på vej til tandklinikken.

 

Kontakt tandlæge hurtigst muligt 

Se, hvem du kan kontakte uden for Tandplejens åbningstid.

Dit barn må ikke rokke med tanden – heller ikke med tungen.

Kontakt tandlæge hurtigst muligt.
Se, hvem du kan kontakte uden for Tandplejens åbningstid

Sæt ikke tanden op i munden igen. Det kan gøre skade på den nye blivende tands udvikling. Er du i tvivl, om det er en mælketand? Så søg tandlæge, så hurtigt som muligt.

Vær opmærksom på, at tanden kan være slået op i kæben. Hvis du ikke står med tanden i hånden, afgør tandlægen med et røntgenbillede, om tanden er slået ud.

Det bedste, du selv kan gøre, er at berolige dit barn. Trøst så godt du kan.

Det kan bløde en del - især hvis tænderne har ramt læberne.

Trøst barnet og giv det lidt koldt vand at drikke.

Der er sjældent brug for egentlig behandling hos tandlægen, - men råd og vejledning om tandbørstning i de første ømme dage kan være nødvendig.

Hvad kan der ske med mælketænderne?

Når små børn slår mælketænderne, virker det ofte dramatisk. Det kan bløde en del. Det skyldes ofte en læsion af læbebåndet, som heler igen af sig selv.

Det mest almindelige er, at en mælketand kun får et lille stød. Den kan blive mørk, men kan siden blive lys igen. Man gør kun noget ved tanden, hvis den udvikler en tandbyld. 

Er mælketanden slået skæv eller slået helt ud, sættes den aldrig på plads igen. Det vil kun skade den nye tand.

Ser det ud som om, at tanden er helt væk, kan den være slået op i kæben. Den vil ofte bryde frem igen af sig selv.

Der kan være knækket et stykke af tanden - det kræver sjældent behandling.

Kontakt tandlægen

Tandplejen i Hillerød kommune

  • Kl. 8-12 på tlf. 7232 3500
  • kl. 12-15 på tlf. 7232 3515

Uden for klinikkens åbningstid skal du kontakte Tandlægevagten Nordsjælland.

Tandlægevagten

Har du fået mindre tandskade eller akut tandpine kan Tandlægevagten hjælpe dig, når din tandlæge holder fri.

Deres telefonnummer er: 7025 0041

Tandskadevagten

Tandskadevagten kontaktes via Akuttelefonen 1813. 

Du kan kontakte Tandskadevagten ved alvorlig og akut behandlingskrævende tandskade eller efterblødning efter tandudtrækning og operation.

Du kan kontakte Tandlægevagten på telefon: 7025 0041.

Forsikring ved tandskader

Har man en ulykkesforsikring, der dækker tandskader, anmeldes skaden, når den er sket. Forsikringen kan så dække udgifter til nødvendig tandbehandling senere i livet.

Du kan ringe til os alle hverdage mellem kl. 8 - 12

Tandplejen
Carlsbergvej 13B, 3400 Hillerød

Ved akut brug for hjælp uden for vores telefontid, kan du kontakte os mellem kl. 12 - 15 på 7232 3515. Fredag lukker telefonen kl. 13.

Logo