Spring menu over

Valget mellem kommunal tandklinik og privat tandlæge kaldes fritvalgsordning. Tandplejetilbuddet og serviceniveauet er det samme, uanset hvad du vælger.

Hvis du ønsker at bruge fritvalgsordningen, er det vigtigt, at du kontakter os, inden der foretages undersøgelser og behandlinger på en privat klinik.

Før behandlingen kan starte på en privat tandklinik, skal følgende to trin ske:

  1. Du skal udfylde fritvalgsblanketten med oplysninger om valg af ny tandlæge. Blanketten finder du længere nede på siden. 
  2. Derefter indgår tandplejen en aftale med den valgte privat praktiserende tandlæge. Uden en aftale kan vi ikke give tilskud til undersøgelser og behandlinger.

Hvis du vælger, at modtage tandpleje på en privat tandklinik, skal du være opmærksom på, at dit valg gælder det samlede tandpleje tilbud.

Det vil sige, at alle undersøgelser og behandlinger, inklusiv bøjlebehandling, skal foretages hos en privat tandlæge og evt. hos en privat bøjletandlæge.

Igangværende behandlinger hos os skal afsluttes før, der skiftets til privat tandlæge. 

Fritvalg 0-15 år

Du kan få kommunalt tilskud på 65% af udgiften til tandpleje, hvis du vælger en privat tandklinik til dit barn. De sidste 35% skal du selv betale. 

Fritvalg 16-21 år

Når du fylder 16 år, kan du få kommunalt tilskud på 100%.

Du kan ringe til os alle hverdage mellem kl. 8 - 12

Tandplejen
Carlsbergvej 13B, 3400 Hillerød

Ved akut brug for hjælp uden for vores telefontid, kan du kontakte os mellem kl. 12 - 15 på 7232 3515. Fredag lukker telefonen kl. 13.

Logo