Grøn, gul, rød kategori

Er du grøn, gul eller rød? Klik her

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen. Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde kategorier skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?

Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum

Hvornår er du gul?

Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året

Hvornår er du rød?

Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient.

Fakta om de nye kategorier hos tandlægen. Klik her

Få svar på de hyppigste spørgsmål om de nye kategorier hos tandlægen.

Hvorfor skal jeg være grøn, gul eller rød?

Det skal du, fordi Sundhedsstyrelsen har indført nye nationale kliniske retningslinjer. Ifølge disse retningslinjer skal din tandlæge foretage en såkaldt risikovurdering og placere dig i en grøn, gul eller rød kategori. Din tandlæge vurderer dette ud fra, om du har aktiv sygdom, fx caries eller tandkødsbetændelse, og i hvor høj grad du selv kan ændre dine såkaldte risikofaktorer, fx dine tandbørstevaner. Et af formålene med retningslinjerne er at motivere dig til i højere grad at tage et medansvar for din egen tandsundhed. Det kan du fx gøre ved at være endnu grundigere med tandbørste og tandtråd og ved at holde igen med sodavand og andre søde sager. Tal med din tandlæge om, hvad du konkret kan gøre for at få en bedre tandsundhed.

Hvornår træder de nye regler i kraft, og hvordan bliver overgangen til de nye regler?

Du skal inddeles i grøn, gul eller rød kategori, når du første gang kommer til tandlægen efter den 1. april 2015.

Hvornår er jeg grøn?

Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 24 måneders mellemrum.

Hvornår er jeg gul?

Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at din tandlæge vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året.

Hvor ofte skal jeg til tandlæge, hvis jeg er gul?

Det afhænger af din tandlæges individuelle faglige vurdering af dit behov.

Hvornår er jeg rød?

Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke selv er i stand til at få en bedre sundhedstilstand i mundhulen, fx fordi du har en generel sygdom eller får medicin, som giver mundtørhed og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient.

Hvor ofte skal jeg til tandlæge, hvis jeg er rød?

Det afhænger af din tandlæges individuelle faglige vurdering af dit behov.

Hvordan bliver jeg grøn?

Det er individuelt, hvad du kan gøre for at blive grøn patient. Tal med din tandlæge om dette. Hvis du er gul patient, kan det fx være, at din tandlæge vil instruere dig i, hvordan du bliver bedre til at børste tænder, eller du vil måske blive opfordret til at holde igen med læskedrikke. Hvis du er rød, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at skifte til gul eller grøn kategori, fx hvis du bliver god til at holde tænderne rene og ikke mere har behov for den medicin, som gav dig mundtørhed. Tal med din tandlæge om, hvad mulighederne er for dig.

Hvad er forskellen på gul og rød?

Den afgørende forskel er, om du selv er i stand til at ændre på de forhold, der gør, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule i øvrigt. Hvis din tandlæge vurderer, at du fx ved at børste tænderne grundigere og holde igen med søde sager kan opnå sundere tænder og mund, vil du ofte blive placeret i den gule kategori. Men hvis tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til at gøre det bedre, fx fordi du lider af mundtørhed som bivirkning af nødvendig medicin, vil du oftest blive placeret i den røde kategori.

Hvad betyder ”aktiv sygdom”?

Aktiv sygdom betyder, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, som kræver forebyggelse og/eller behandling. Det kan fx være caries, tandkødsbetændelse, syreskader eller anden sygdom. Hvis du har aktiv sygdom, vil det i nogle tilfælde være nok, at du får en individuel forebyggende behandling. Det gælder fx, hvis du har begyndende caries, og tandlægen vurderer, at du kan forhindre hullet i at udvikle sig, hvis du selv gør en indsats, og tandlægen instruerer dig i, hvordan du opretholder en god mundhygiejne. Samtidig med dette foretager tandlægen evt. en fluoridbehandling. I andre tilfælde vil dette ikke være nok, og du skal have yderligere behandling og senere til en kontrolundersøgelse.

Hvad betyder ”risikofaktorer”?

Risikofaktorer kan påvirke din risiko for sygdomme i munden. Det er fx dine tandbørstevaner, dit sukkerforbrug og forbrug af syreholdige fødevarer, medicinforbrug, tobaksrygning og din sygdomshistorie. Hvis tandlægen vurderer, at du har en god mundhygiejne, og dine øvrige risikofaktorer er under kontrol, bliver du placeret i grøn kategori. Hvis du har aktiv sygdom, fx caries, og din tandlæge vurderer, at dine risikofaktorer kan ændres, er du gul. Det kan fx være, fordi du tidligere har haft en god mundhygiejne og din tandlæge vurderer, at du fremover selv kan og vil gøre en indsats for at forebygge mere caries. Hvis tandlægen vurderer, at du vil have svært ved eller ikke kan ændre dine risikofaktorer, fx fordi du tager noget medicin, der gør, at du nemmere får caries end andre, vil du blive placeret i den røde kategori.

Tandplejen Hillerød Kommune

Telefon 7232 3500 

Skriv til Tandplejen

 

CVR nr. 2918 9366

EAN nummer 5790000361915

Åbningstider

Mandag – fredag kl. 8 – 15